onsdag den 8. januar 2014

Vendestrik og megen inspiration

Heldigvis var der mange andre til at sørge for indhold på aftenen
 og her kommer et referat af de vigtigste begivenheder.
Hanne viste en ny teknik i vendestrik. Fine usynlige vendinger og det virkede, men der er ingen billeder.

Vendemaske i glatstrik:
Strik til vendemærket
Vend
Tag en maske vrang af, med tråden foran arbejdet
Stram tråden (nu med tråden bag arbejdet), så masken trækkes bagud og begge maskeben ligger øverst på pinden.
Strik videre, men fasthold spændingen på tråden, så ”benene”bliver på pinden.
 Når der igen strikkes over alle masker, strikkes der gennem begge løkker på vendemasken.

Vendemaske i retstrik:
Strik til en maske før vendemærket
Sidste maske før vendemærket tages ret løs af
Vend
Den løse maske sættes over på højre pind uden at blive strikket
Strik videre

Derefter blev der fremvist flotte strikkearbejder.
Ingerlise havde strikket en trøje efter en kopi af en gammel familietrøje – også denne nye havde fået flotte tin knapper


Ruth købte et strikkekit til en Dragspellsbasker, da vi var på Thorning Museum. Det er nu omsat til en hue.
Den til venstre er hendes i lidt dårlig farvegengivelse.


Ruth havde også strikket denne hue efter en opskrift fra Marianne Østergaard.
Desuden havde hun en sjov idé til en halsvarmer. Ida har sendt mig linket, så nu kan alle se hvordan laves.
Se lige HER. Virkelig sjov idé.


Ruth står også for de flotte grydelapper.

Hun er også mester for disse huemænd, og hun fortalte historien om dem. Den fik jeg jo ikke med, så måske vil hun tilføje den i kommentarer.
Følgende bøger blev vist frem:
Arne og Carlos: Julekugler, Strikkedukker, Påske hele året, Håndarbejde i haven, strik fra Setesdal
Vibeke Lind: Strik med nordiske traditioner
Erika Knight: Velkommen til verden
Jeanette Bøgelund Bentzen: Lutter løkker
-          Og så selvfølgelig den gamle Hønsestrik bog J
Ruth havde bogen
Ann Møller Nielsen: Alverdens strik – historie og teknik
En anden havde
Anette Danielsen: strik en stund
Trine Bertelsen m.f.: Mange masker 
En spændende indholdsrig aften, og næste tirsdag gælder det så KNAPPERNE.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar