onsdag den 11. december 2013

Juleafslutning i Thorning

Vi fik afsluttet andet halvår i Strikkeforums historie på bedste vis på Thorning Museum.
Museumsinspektør Karen Margrethe Boe fortalte om udstillingen, hvordan alle disse genstande overhovedet var blevet gemt til eftertiden, om mønstre, deres betydning, farver og forståelse.
Det var meget interessant og lærerigt.

Der stod et juletræ i det smukke lokale behængt med flotte flettede hjerter i fuglemotiv.

Blichermuseet rummer en stor samling af udstoppede fugle fra området, og det er så smittet af i julepynten.

Udstillingen rummer også striktrøjer

og badetøj til både damer og herrer.

Efter rundvisningen drak vi kaffe i den hyggelige dagligstue og spiste Karens gode chokoladeboller. Lena havde medbragt ris a la mande og kirsebærsovs, så vi smovsede rigtigt.

Der var tid til snak og hygge efterfølgende.
Nu ønsker vi alle en god jul og på gensyn i 2014.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar