onsdag den 9. oktober 2013

Uge 42 er efterårsferie

Strikkeforum holder efterårsferie i uge 42
Men du kan bruge tiden på de mange spændende udstillinger, der rundt omkring.
Silkeborg Museum har en udstilling, som hedder Det Blå. Det er en flot og spændende udstilling. Sidste dag er 20. okt.

Blicheregnens Museum i Thorning har en udstilling med Kulturskatte fra Genbrugsbunken af Annemor Sundbø

Et billede fra udstillingen - strømper i store mængder
Den Gamle By i Århus har en 70'er udstilling og sætter også fokus på Hønsestrik. Udstillingen slutter d. 20. okt.

Hønsestrik fylder 40 år

Kirsten Hofstätter opfandt ordet Hønsestrik med sin bog Hønsestrik fra 1973. 
Før udgivelsen hed bogen "Strikkemanifestet", og det venstreorienterede forlag Røde Hane afviste den. Kirsten Hofstätter valgte derfor at starte sit eget forlag, som hun først kaldte Røde Høns!
Hun ændrede dog forlagets navn til Hønsetryk - og hendes første strikkebog får navnet Hønsestrik.
Begrebet hønsestrik bliver siden ensbetydende med 68-generationens kvindeoprør mod borgerskabets og skolens normer om god smag, rigtige strikkeopskrifter og korrekt farve- og garnvalg. Mønstrene tegner man selv og strikker i stærke farver på rundpind. 
Vi ses i uge 44 til Strikkeforum

Ingen kommentarer:

Send en kommentar