tirsdag den 3. maj 2016

Sommerafslutning 17. maj

Sommerafslutningen kommer til at foregå i mit værksted, og Birthe sørger for at bestille tapas til os.
Man kan købe et glas vin eller selv tage drikkevarer med.
 Tilmelding til Bodil på 31525435 - gælder kun jer som ikke var med i aftes.
Tilmelding senest onsdag d. 11. maj.
Betaling til Birthe på aftenen.
Vi glæder os til en hyggelig afslutning.


mandag den 2. maj 2016

tirsdag d. 3. maj - strikkeforum


Værs'go her har du en gratis strikkebog, og den indeholder følgende:

Den er ganske vist på japansk, men hvad betyder det, når der følger diagrammer med?

Følg linket, og du ser så mange mønstre, som du kan muntre dig med gennem sommeren.
Hen ad vejen kan vi hjælpe hinanden med, hvad de forskellige signaturer betyder.
Aftenens opgave kunne være at finde et mønster, man vi strikke en prøve af.
Snart venter en dejlig sommer forude og vi holder afslutning i strikkeforum næste gang, tirsdag d. 17. maj. Aftenens planlægges på mødet i morgen.

tirsdag den 19. april 2016

strikkeforum tirsdag d. 19. april

Jeg er jo lige kommet hjem fra en strikkefestival på Færøerne, og I får et par billeder, da hovedet stadig er fyldt med indtryk fra turen.
Astrid Andreasens strikkeværk på kunstmuseet i Torshavn. De gamle færøske mønstre.
Astrid deltog på en af mine workshops.

Det gamle Torshavn

En lille eftertænksom fyr 

Siris butik i Torshavn
Vi ses til strikkeforum i aften kl. 19

mandag den 4. april 2016

Tirsdag d. 5. april


Det pibler frem og lyset er kommet tilbage. 
Vi mødes i Gjern Strikkeforum til en hyggelig strikkeaften. Det er en måned siden sidst, så der må være meget at vise frem. Tag endelig med hvad I har.

Vi skal strikke et lille hulmønster med en fin elastisk aflukning.
Metalouse 5
Dette sjal Metalouse af Stephan West kan du nu finde i dansk oversættelse. Marianne Holmen oversætter gratis opskrifter fra engelsk efter aftale med designeren og udgiver dem på sin blog Strikkeglad, så det er en god side at holde øje med.

fredag den 18. marts 2016

God påske - ingen strikkeforum d. 22. marts

Jeg er meget begejstret for denne lille babytrøje, som hedder Tante Anna-trøjen. Den findes i "Strik med nordisk tradition" af Vibeke Lind.
 Hanne har strikket den for 2. gang. Den kan vendes og bruges på begge måder. Den oprindelige model stammer fra en 1880érne og er i flere generationer strikket som barnetrøje i en københavnsk familie.
Man strikkede den i ubleget bomuldsgarn med lærredsknapper, og den blev knappet i ryggen.

 Den har så mange flotte detaljer
Vi holder påskeferie d. 22. marts og jeg befinder mig til den tid i Wien.
Men d. 5. april er vi klar igen, og da vil det være lyst om aftenen. Hurra!

mandag den 7. marts 2016

Gode links


Vi mødes  tirsdag d. 8. marts og går til kamp med pindene.
Tag ekstra stikkepinde med og to farver garn.



Marianne har samlet gode strikke-links, og de kommer alle her. De bedste med gratis mønstre bliver lagt ind på bloggen i venstre side, så man altid fremover kan finde dem.

















søndag den 21. februar 2016

tirsdag d. 23. februar kl. 19.

Gunda kunne passe Ingerlises spændende kjole - flot er den. Billede fra sidste strikkeforum.
-------------------
Vi mødes på tirsdag til en hyggelig strikkeaften.

Men Gjern Strikkeforum er kommet i den situation, at vi må lukke for tilgang af nye deltagere. Vi kan simpelthen ikke være i værkstedet.

Alle, som har deltaget på et eller andet tidspunkt, er stadig meget velkomne.

Nye deltagere henvises til strikkecafeen den første tirsdag i en måned fra 14 - 17.